Salget af sexlegetøj boomer i sommerhus-områderne
Gæsterne i Ebeltoft tænder lysten med vibratoræg
?Når danskerne stempler ud fra en travl hverdag og går på sommerferie, så stiger salget af sexlegetøj.
Især i sommerhusområderne er der en øget efterspørgsel i denne periode. Den erotiske web-shop, Sinful.dk, har gravet i sine data og set nærmere på præcis, hvor meget salget stiger i Danmarks mest populære sommerhusområder.
Og tendensen er klar. Der bliver solgt væsentligt mere sexlegetøj i sommerhusområderne i ferieperioden sammenlignet med resten af året.
Stifter af Sinful.dk, Mathilde Mackowski, har en forklaring på, hvorfor danskerne er ekstra vilde med sexlegetøj, når der står ferie på skemaet:
“Når vi danskere tager sammen i sommerhus, får vi ekstra tid til hinanden. Vi skal ikke tænke på sure pligter, vigtige deadlines eller børn, som skal bringes og hentes. Vi har derimod lyst til at nyde og forkæle hinanden mere, end vi plejer. Det ses også helt tydeligt på vores statistikker, som netop viser, at det primært er sexlegetøj til par, som vi sender afsted med posten” forklarer Mathilde Mackowski i en pressemeddelelse.
Ifølge webshoppen er det forskelligt, hvad der købes alt efter, hvilken landsdel det drejer sig om. I Ebeltoft er der eksempelvis sket en stigning i salget på hele 38 pct.
Her er det især det fjernstyrede vibrator æg Lelo Lyla 2, der har været efterspurgt denne sommer.