Fortsæt til indhold

Thorkild Thyrring underholder i Tilst

Samfund
Arkiv

Der er garanti for gode historier om benzin i blodet, når en af Danmarks mest vindende racerkørere Thorkild Thyrring kigger forbi Ejner Hessel i Tilst i forbindelse med Belgiens Formel 1 Grand Prix 28. august.
"Det er en unik situation, at Ejner Hessel får trukket Formel 1 til lokalområdet i det her setup. Jeg kommer for at give et indblik i motorsport bag kulisserne, og efter løbet er der mulighed for at stille spørgsmål," siger Thorkild Thyrring i en pressemeddelelse.
Der vil være opsat en kæmpe HD-fladskærm, hvor løbet kan følges, og der vil også være klargjort en racerbane til børnene, så de under kontrollerede forhold kan udleve deres indre Kevin Magnussen.
Som noget helt specielt vil det også være muligt at se en Renault Grand Prix-bil, der vil være udstillet hos Ejner Hessel i Tilst.
Ejner Hessel i Tilst kan også byde på popcorn og sodavand i forbindelse med arrangementet, hvor Thorkild Thyrring vil give masser af indsigt og viden om både biler, baner og udstyr.
Arrangementet begynder klokken 13, og Formel 1-løbet køres fra klokken 14.
lnb