Fortsæt til indhold

Blå Rambla Festival klar med kabelbane

Prøv wakeboard og vandski i havnen til Blå Rambla Festival

Samfund
Arkiv

Stor skuffelse er vendt til succes. Sidste år måtte Den Blå Rambla i sidste øjeblik aflyse Kabelbane på grund af forurening i det indre havnebassin. Men i år det lykkedes.
Den Blå Rambla, Aalborg Cable Park, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund tilbyder under Blå Rambla Festival 26-28. august og hele festugen, at du gratis kan komme ud og prøve wakeboard i bassin 7 i Aarhus Havn ved Strandbaren. Det er iøvrigt første gang nogensinde, at en kabelbane er i byen..
Wakeboard kan sammenlignes med snowboard, bare på vand. Kabelbanen er en miljøvenlig erstatning for motorbåden, der traditionelt bruges til wakeboard og vandski. Der vil være en instruktør til stede, og kablet bliver styret så sikkerheden er i top og hastigheden bliver tilpasset den enkeltes niveau.
"Vi er meget forventningsfulde og begejstrede over, at det er lykkedes at få en kabelbane til Aarhus med en placering tæt på byen. Vi håber der vil komme rigtig mange forbi og prøve. Der er garanti for en sjov oplevelse," siger Bent Hviid, formand for Den Blå Rambla, i en pressemeddelelse.
Søndag 28. august klokken 15 vil der være opvisning af wakeboardere, der laver hop og tricks. Det sker i forbindelse med Den Blå Ramblas VIP arrangement på Strandbaren, hvor også Flying Super Kids kommer og udfører spring fra klokken 14.
Læs mere om kabelbanens åbningstider her
ksa