OB-spiller måske i familie med Arsenal-stjerne
OB´s nye midtbanespiller, Nana Welbeck, er måske fætter til en bomstærk angriber fra Arsenal
I det nordlige London løber en mørk stjerneangriber rundt med navnet Danny Welbeck.
Set med OB-briller er det ganske interessant, da fynboerne i starten af august hentede en ny midtbanespiller med tilsvarende efternavn. Nemlig 21-årige Nana Welbeck, der kom til fra slovenske NK Krka.
Det viser sig nu, at de to fodboldspillere måske er i familie sammen, da de formentlig stammer fra et større fælles klan i Ghana. Det fortæller Nana Welbeck i videoen.
"I min familie i Ghana har vi et stort klan, som bliver kaldt Welbeck-huset. Nogle af mine familiemedlemmer rejste til England for mange år siden, så jeg er måske i familie med ham. Men jeg er ikke sikker i min sag" understreger Nana Welbeck, mens han storsmiler.
Danny Welbeck startede sin fodboldkarriere i Manchester United og skiftede i 2014 til Arsenal, hvor angriberen har lavet 13 mål på to sæsoner.