Fortsæt til indhold

Klar til indvielse af spritnye shelters og bålhytte

Søndag klippes snoren til Naturbasen på Marienholtvej i i Astrup Plantage mellem Ryomgård og Kolind

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Fællesrådet ved Fredenskirken i Viby, der også ejer Spejdercentret Skovhuset på Astrupvej mellem Skarresø og Ebdrup indvier på søndag en ny Naturbase med bålhytte, toilet og shelters på Marienholtvej i Astrup Plantage.
Det bliver markeret på behørig vis ved at invitere alle naboer, håndværkere, sponsorer, forældre, børn og folk fra Fredens Sogn til indvielse.
Det officielle arrangement begynder klokken 14.
"Der vil blive mulighed for at se Naturbasen og høre om tankerne bag den, og vi vil naturligvis også byde på lidt til ganen i den festlige anledning. Samtidig kan man jo benytte lejligheden til at gå en tur i det skønne område," siger Karna Salomonsen, formand for fællesrådet i Fredens Sogn.
Selve indvielsen vil blive foretaget af det lokale medlem af Friluftsrådet, Klaus Fogh, Ryomgård.

To af de tre færdigbyggede shelters med god plads til en skoleklasse, der har soveposerne med. Foto: Lars Norman Thomsen
Der er også mulighed for at forrette sin nødtørft ved Naturbasen på behørig vis. Foto: Lars Norman Thomsen