Fortsæt til indhold

Patienter må vente på gaden og på gulvet

Samfund
Arkiv

VENTETID En helt almindelig morgen i Hundesteds hovedgade: 25-30 borgere stiller sig i kø på fortovet foran lægehuset før kl. 8 for at komme først til indtjekning og en siddeplads i venteværelset.
Her står folk - hostende, snøftende, gangbesværede borgere med videre - til offentlig skue på gaden, inden døren bliver lukket op, og er man ikke så heldig at få sig en siddeplads i venteværelset, er der enkelte stole ude på trappeopgangen, ståpladser - eller siddepladser på gulvet.
Der er meldt om lægemangel, og en ventetid på et par timer er ikke usædvanligt, hvis det er ikke har været muligt at bestille tid i forvejen, og mens indtjekning med sundhedskort er hightech, ligner selve nummersystemet et levn fra fortiden: Små papirlapper med numre sættes på et spid efterhånden som patienterne bliver kaldt ind og giver de tålmodigt ventende en lille indikation af, hvor lang ventetid der nu er tilbage.
Rekorden er knapt tre timer, erfarer Halsnæs Avis i dette øjebliksbliksbillede fra et Halsnæs med lægemangel anno 2016.
an