Det handler om Ryomgårds fremtid
PUK-udvalgsformand Kirstine Bille (SF) indleder borgermøde torsdag aften om Ryomgårds fremtid
Af Lars Norman Thomsen
?Ryomgårds fremtid er på dagsordenen torsdag 8. september klokken 19 i samlingssalen på Marienhoffskolen.
IF Midtdjurs og Marienhoffskolen inviterer til borgermøde for store og små.
Det handler om halprojekt, hvor første etape er begyndt, men næste er i støbeskeen. Det handler om Marienhoffskolens udbygning og renovering for godt 20 mio. kroner, og det handler om Ryomgård Børnehus, plejeboliger til ældre og Ryomgård Midtby.
PUK-udvalgsformand og 1. viceborgmester Kirstine Bille (SF) indleder mødet, og der bliver rig lejlighed til at bede hende både bekræfte og afkræfte myter om kommunens visioner for byens fremtid.