Kirkerne i Syddjurs ødsler ikke med pengene
Formanden for provstiudvalget i Syddjurs går ikke rundt og nynner ’”Money, money, money” til hverdag
?Der dukker jævnligt en artikel eller to op i sommerperiodens agurketid, om kirkernes ødselhed og pengeforbrug.
Af og til kommer der en hel og forarget artikelserie ud af det, som det skete i forsommeren i Kristeligt Dagblad.
Den fik formand for provstiudvalget i Syddjurs, Henning Laier, til at ryste på hovedet.
Henning Laier er en besindig mand, der ikke har det med at komme op i det røde felt.
Han er medlem hos Venstre i det politiske liv.
“Jeg blev lidt knotten over artiklerne, for det kom til at fremstå, som om, at det var alle steder i landet, at den var galt fat,” siger Henning Laier.
Rettidig omhu
Han og provst Benedikte Bock Pedersen har tydeligvis et budskab, som de gerne vil fortælle folk uden for deres eget regi.
“I Syddjurs Provsti gør vi meget ud af at udvise rettidig omhu med de midler, som vi har til rådighed,” siger Henning Laier.
“Jeg kan ikke pege på bare et menighedsråd, der ikke lever op til de krav, man med rette kan stille til et menighedsråd,” siger formanden.
Små 55 millioner
Alle medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat, hvis man er skattepligtig i Danmark. Man bliver automatisk medlem af kirken, når man bliver døbt.
- I 2015 var der i Syddjurs Provsti 35.443 folkekirkemedlemmer. Cirka 84 procent af borgerne.
- Der blev født 308 børn, og af dem blev 290 døbt (kilde: Syddjurs Provsti).
- Kirkeskatteprocenten er på 1 procent, som den i øvrigt også er det i Norddjurs.
- Syddjurs Provsti har et årligt budget på cirka 55 mio. kroner.
- Cirka 85 procent går til drift, resten til anlæg.
- En del af pengene går til at drive 37 kirker, 41 kirkegårde og 14 præstegårde.
- Andre går til at afholde gudstjenester og levere de traditionelle kerneydelser som dåb, begravelse, bryllup og konfirmation.
“Vi klarer os fint med den nuværende kirkeskatteprocent på 1 og har ingen planer om at foreslå den ændret,” understreger Henning Laier.
Kirkeskatten udgør cirka 75 procent af kirkens indtægter på landsplan.
Den resterende del kommer fra staten, og en del af denne går til aflønning af præster.
Klar i juni
Hvis en eller anden byrådspolitiker under de nuværende budgetforhandlinger går med planer om at ville markere sig ved at foreslå kirkeskatteprocenten ned eller op, så er han eller hun en postgang for sent ude.
“Vi behandler vores budget i forsommeren, når vi har kigget på ønskerne fra vores menighedsråd. Vi kan ikke opfylde alle anlægsønsker, men vi forsøger at tilgodese alle egne af provstiet,” siger Henning Laier.
I år sættes det endelige budget-stempel, når provstiudvalget mødes 8. september.
“Jeg tør godt melde ud, at vi heller ikke i 2017 kommer til at svine med de penge, som vi har til rådighed. Et godt eksempel på dette er, at vi aldrig kaster os ud i større opgaver, der rækker ud over den fireårige embedsperiode, som udvalget sidder i.”