Fortsæt til indhold

Det møgbesværlige demokrati - og Maren i Kæret

Samfund
Af Lars Norman Thomsen, redaktør:

Et flertal i Syddjurs Byråd vedtog på sidste uges byrådsmøde at nedsætte et såkaldt §17 stk. 4- udvalg på opfordring fra Socialdemokraterne og Venstre i forening. Denne konstellation er interessant og slet ikke tilfældigt.

Socialdemokraterne har et erklæret ønsket om at bryde det tætte bånd mellem borgmester Claus Wistoft (V) og viceborgmester Kirstine Bille (SF) med henblik på at komme tættere på det politiske maskinrum efter Kommunalvalget i 2017.

Første frieri til Venstre fra Socialdemokraternes side lykkedes til fulde, for SF?blev godt knotne.

SF's reaktion på forslaget var selvfølgelig at møde frem med en afværgedagsorden lavet sammen med Enhedslisten og løsgænger Anette Quist Busk. Sidstnævnte erkender også nødvendigheden af at gøre sig comme il faut med det kommende valg for øje.

Afværgedagsordenen blev kun til en markering.

Et §17 stk. 4-udvalg lyder nærmest som om, at det handler om lovgivning for en kødhakkemaskine, men sådan er det ingenlunde.

&17 stk. 4 henviser til en paragraf i Den Kommunale Styrelseslov, og et §17 stk. 4-udvalg er et midlertidigt politisk udvalg, som et byråd i henhold til Styrelsesloven kan nedsætte til at varetage særlige opgaver.

I?Syddjurs er udvalget nedsat for at det skal komme med forslag til, hvordan det lokale demokrati kan komme til at spejle den virkelighed, som borgerne i alle egne af Syddjurs Kommune lever i.

Borgerinddragelse hedder det med et fint ord, som mange godt kender, men de færreste kan definere bedtydningen af. Et af den slags politiske og embedsmandsagtige buzzwords, der er med på pladen, når man spiller spillet “Bullshit-bingo”.

Men det er en honnet ambition at ville gøre mere for at involvere flere borgere i lokaldemokratiet.
Nu skal der laves et såkaldt kommissorium for udvalgets arbejde, før det sejler fra land.

Udvalget kan befolkes med både politikere, eksperter i demokrati og borgere.

Specielt valget af de sidste bliver interessant?
Tør man gå uden om de faste soldater, der udmærket kender til indgangene til politikere og forvaltning? Det gælder medlemmer af diverse bestyrelser, distriktsråd og andre lignende fora.

Så vil udbyttet blive meget fattigt og politisk korrekt.

Det gælder om at nå ud til de borgere, unge, børnefamilier og ældre, som sjældent råber op, men når de gør det, sker det som oftest, fordi de føler ting i deres nære hverdag truet af politiske beslutninger.

Det er helt derude, at lokaldemokratiet trænger til en renæssance for at fremme forståelsen. Lakmusprøven bliver, om forslagstillerne, Socialdemokraterne og Venstre, har tænkt så langt?