Fortsæt til indhold

Jyske drenge og piger søges til film for Aarhus 2017

Samfund
Arkiv

Aarhus Filmværksted har akut brug for to seje, jyske børn, som skal overrække en helt særlig gave til Hendes Majestæt Dronningen.

Vi søger en dreng og en pige med glimt i øjet i alderen 9-11 år til optagelserne af videoen for Aarhus 2017, som filmes i København onsdag d. 21. september.

Videoen produceres af JJ Film i samarbejde med Aarhus Filmværksted og instrueres af Aage Rais.
Skulle du være interesseret, så skal du blot møde til åben casting lørdag 17. september kl. 11-14 på Aarhus Filmværksted, som ligger på Skovgaardsgade 3 på havnen i Aarhus.