Er du klar til sensommer og 25 grader?
Jacob Nielsen
Efter den sjaskvåde søndag rammes landet af et højtryk, som forstærkes og gør vejret varmere og mere stabilt, fortæller DMI. Det gør, at vi hele ugen frem til og med lørdag kan forvente tørt vejr med nogen eller en del sol og temperaturer mellem 18 og 23 grader. Torsdag bliver varmest med temparaturer helt op til 25 grader. Hele perioden forventes der kun svag til jævn vind, fortæller DMI.