Fortsæt til indhold

Samsung trækker populær topmodel tilbage

Samfund
Jacob Nielsen

I næste uge skulle den nye Samsung-mobiltelefon Galaxy Note 7 have været præsenteret i Danmark, men det ser nu ud til at blive udskudt. Samsung har trukket topmodellen Note 7 tilbage på grund af fare for brand og eksplosion, fortæller BBC ifølge TV2.dk.
Galaxy Note 7 blev officielt lanceret den 19. august i 10 forskellige lande. Den er solgt i mere end 2½ millioner eksemplarer, men da de seneste uger er registreret hele 35 tilfælde, hvor telefonen er eksploderet og brudt i brand, er elektronikgiganten nu nødt til at se nærmere på problemet, som menes at sidde i batteriet. Ulykkerne med telefonen er nemlig sket i forbindelse med eller lige efter opladning, oplyser Samsung ifølge TV2.dk.