Fortsæt til indhold

Venstre vil finde ny Favrskov-kandidat

Samfund
Erling Baastrup

I en pressemeddelse siger kredaformanden for Venstre, Gunner Vinge-Hansen:
Venstre i Favrskov skal igen finde en ny kandidat til Folketinget. Favrskovs nuværende folketingsmedlem Britt Bager har besluttet, at hun takker ja til at blive opstillet på Djursland.
Det er selvfølgelig ærgerligt, at Britt Bager forlader Favrskov. Vi har været glade for hende som vor folketingsmedlem, og vi trøster os med, at vi i sin tid så et politisk talent i Britt. For lidt over et år siden overraskede hun alle med et flot valg, og vi havde naturligvis forventet, at vi kunne fortsætte samarbejdet mange år ud i fremtiden. Nu ønsker vi Britt al mulig held og lykke på Djursland.
Jeg ved godt, der er flere stemmer på Djursland, men vælgerne i Favrskov har trods alt sikret Venstre et folketingsmedlem ved de tre seneste valg, og det vil de sikkert gøre igen. Derfor skal vi nu i gang med at finde en ny og stærk kandidat, og den opgave ser vi positivt på, slutter Gunnar Vinge-Hansen.