Fortsæt til indhold

DONG Energy kan ikke få armene ned

Den planlagte udflugt de kommende to weekender til Anholt Vindmøllepark omgærdet af stor interesse

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Der har været run på billetterne til DONG Energy's havmøllesafari til vindmølleparken ved Anholt de to kommende weekender.
Der bliver trukket lod om billeterne til den lejede færge, der fra Grenaa Havn skal sejle de heldige ud til møllerne.
I lyset af den overvældende interesse har DONG Energy besluttet at udvide med både flere afgange og flere billetter.
De heldige vindere får besked pr. e-mail onsdag.
Hvis man havde tilmeldt sig lodtrækningen, men ikke fik billet, kan man i stedet få en 3D-oplevelse af de imponerende havmøller ved at skrive til DONG Energy og bestille en gratis virtual reality-brille i karton.
Via VR-brillen kan man følge DONG Energy's fotograf ud på havet og helt op i toppen af en havmølle.
DONG Energy driver i dag 17 havmølleparker, der leverer grøn strøm til 8 millioner europæere – et tal som DONG Energy forventer når op på 17 millioner i 2020.
Faktisk har DONG Energy bygget hver fjerde af alle verdens havvindmøller, og er dermed globalt førende på sit felt (Kilde: DONG Energy).