Kun sket to gange i 143 år
2016 har budt på en forrygende septembermåned rent vejrmæssigt. Sol, varme og ikke meget regn har nærmest fået september til at minde om en regulær sommermåned, og allerede nu kan meteologerne hos DMI fastslå, at måneden var noget for sig.
Selvom der stadigvæk resterer et par dage vurderer klimatolog, Mikael Scharling, at september i år ender med en gennemsnitstemperatur på 16,1 grader, hvilket tangerer 1949 for tredje varmeste september målt i danske vejrhistorie. En historie som går tilbage til 1874. Førstepladsen på 16,2 grader deles af 1999 og 2006.
Men endnu en bemærkelsesværdig rekord er i sigte.
"Holder 16,1 grader er det blot anden gang i 143 år, at september ender lige så varm eller varmere end august-måneden samme år," fortæller Mikael Scharling.
August er ellers i gennemsnit hele 3 grader varmere end september set historisk.