Hvor var alle borgerne henne?

“Er det virkelig det?”
Sådan sagde borgmester Claus Wistoft (V), da han onsdag aften, tyve minutter før planlagt, lukkede og slukkede for borgermødet om budget 2017 og budget-overslagsår til 2018-2020 i Rønde Idrætscenter.
Ingen hylen og skrigen om forringelser af vilkårene for forældre med handicappede børn, ingen nærgående spørgsmål om planerne for salg af Rønde Vandrehjem, ingen protester mod planerne om at nedrive plejeboligerne ved Ringparken i Ryomgård, og ingen hulken over udsigten til sammenlægninger af daginstitutioner med friskolerne i Nimtofte og Feldballe.
Nærmest en dag på kontoret for borgmesteren og alle hans mænd m/k, samt et pænt antal fremmødte byrådsmedlemmer, som stort set alle så ud til at stille hinanden det samme spørgsmål: spilder vi egentlig hinandens tid?
Der blev talt ti fremmødte borgere til Borgermødet om budgetforslaget, og flere af dem kan vi uden at fornærme nogen kalde for professionelle aktører, fordi de som forenings- eller organisationsrepræsentanter stort set møder op til næsten alt som har med deres interesseområde at gøre.
Ok, nu var det som borgmesteren sagde i sin velkomst en rigtig lækker aften udenfor med højsommerlige temperaturer, men at der ikke mødte flere borgere op op til et noget så væsentligt som en fremlæggelse af budgetforslag, som skal til 1. behandling i byrådet 21. september, virkede som lidt af en mavepuster på de fremmødte politikere, og dette tema optog faktisk diskussionen mere end knasterne i budgetforslaget.
Skal der virkelig de helt store knaldperler som skolelukninger, højhusbyggerier eller vindmøllerejsninger til for at folk vil møde op til et borgermøde om kommunens budget? Eller er det formen og indholdet på sådan et møde, som er for lidt ophidsende til at man gider flytte sig ud af lænestolen sådan en aften? Det kan politikerne passende spørge hinanden om.
Præsentationen var ved gud ikke særligt ophidsende, for hvad lægger borgmesterens præsentation af en række generelle tilgange til budgetlægningen til i forhold til at engagere borgerne i budgettet? Og helt galt går det, når kommunaldirektøren stiller op til en totalteknokratisk gennemgang af resultatopgørelsen, som intet almindeligt menneske forstår ret meget af.
Til gengæld var der rig lejlighed for de få fremmødte borgere til at komme i en dialog i øjenhøjde med både politikere og forvaltningsfolk under de forskellige workshops på mødet, og på den måde snød borgere med et ønske om dialog sig selv ved ikke at møde op.
Ingen tvivl om at der skal tænkes nye tanker. Hvad med som en foreslog at placere Pokemon-monstre i salen?