Fortsæt til indhold

Borgmester åbner bryghus

Samfund
Arkiv

Det bliver borgmester Jørgen Gaarde, som kommer til at forestå den officielle indvielse af Skanderborg Bryghus.
Bryghuset får snart skilt på facaden, og andre store og små detaljer er ved at være på plads.
Lørdag 1. oktober kommer borgmesteren og klipper båndet til den helt officielle åbning, som kommer til at ske klokken 13.
Alle aktionærer er velkomne til at komme og gøre dagen festlig, og der vil være smagsprøver på de bryg, som er på lager.
Der vil være rundvisning på bryggeriet for dem som måtte ønske dette samt mulighed for at høre nærmere om og tilmelde sig de forskellige arbejdsgrupper, lyder det fra bryggeriet, som sagtens kan finde plads til flere frivillige.
I forbindelse med den officielle åbning vil det også være muligt at købe øl med hjem.
Der vil være åbent fra kl. 13.00 - 17.00 på Danmarksvej 17 i Skanderborg.