Webbutikken har fået spritny adresse
Hjemmesiden Rondestof.dk har afløst stofogko.dk pr. 1. oktober 2016
Indehaver af Rønde Stof, Flemming Hansen, har benyttet indgangen til oktober til at strømline sine forretningsaktiviteter.
Hidtil har han drevet den fysiske butik Rønde Stof på Hovedgaden sideløbende med webbutikken Stof og Ko, men hjemmesideadressen for sidstnævnte, stofogko.dk, eksisterer ikke længere.
“Det skabte lidt forvirring, at vi både snakkede om Rønde Stof og Stof og Ko,” siger Flemming Hansen.
Derfor er der logik i, at webbutikken nu kan findes på adressen www.rondestof.dk.
Målt på omsætning er fordelingen på butik og nethandel cirka 60-40 i procenter i førstnævntes favør.
Flemming Hansen startede sin webbutik, før han startede den fysiske butik i Rønde, men da butikslokalerne på Hovedgaden 25B stod tomme, kunne han godt se idéen i at etablere en fast base.
Han gør en stor dyd ud af, at servicere sin brede kreds af kunder med kvalitetsstoffer.
“GOTS, økologisk eller öko-tex 100 certificeret,” siger Flemming Hansen, der har et bredt sortiment af tekstiler og sytilbehør på hylderne