Cyklende dreng brækkede benet
Af Michael Wulff
En 11-årig dreng brækkede sit venstre underben torsdag aften kl 18.05, da han cyklede ud fra Italiensvej og ud på Englandsvej i Hammel.
Her kom en lastbil med trailer kørende i det samme, og drengen cyklede ifølge Østjyllands Politi ind i siden på køretøjet, som var ført af en 56-årig mand.
Drengen blev sendt til behandling på skadestuen.