Et efterårsdigt til at glædes ved

Efteråret går på hæld med et flammende kys
Så varmende gyldent rød.
Og bladene lægger sig til hvile
I jordens favnende skød.

Men først har de danset så legende let
I luftens usynlige favn.
Og glædet vort øje med sit flimrende spil
Indtil jorden af dem nu får gavn.

Og betragter vi træernes silhuet
Som nu mørke og ranke står.
Så ser de med stolthed deres gyldne hang
Som nu tegner vort efterår.

Og glæder sig til vinterens hvilende ro
Hvor knopper skal bringes til skud.
Når forårssolen melder
At skoven igen skal stå brud.