Balder våger over syvårige Freja, når hendes blodsukker svinger
Hunden Balder, der er en labrador-blanding, er med i konkurrencen om at blive Danmarks Dyrehelt 2016.
Balder bor hos familien Petersen i Horsens, hvor han fra helt spæd begyndte at reagere på 7-årige Frejas svingninger i blodsukker. Hun lider af diabetes, og når blodsukkeret bliver for lavt eller højt, klister Balder til Freja og våger over hende, fortæller Frejas mor, Nadia Petersen.
Herunder kan du læse den tekst, som Nadia har skrevet om Balder på Danmarks Dyrehelts hjemmeside:
Selvom han kun lige runder 6 mdr i oktober, viser han allerede talent for at passe på og reagere på min datters (7 år) svingninger i hendes blodsukker. Når min datter er sløj sidder/ligger han som en magnet ved hendes side indtil hendes blodsukker er stabil. Han er en rigtig dejlig kammerat for min søn på snart 9 år og min trofaste forvarmer om natten og til at gøre mig opmærksom på at en af mine børn kalder på mig ude på legepladsen. Han er stadig kun en stor dreng med begyndende hanhunde hormoner, men at han allerede nu forstår at min datter til tider har brug for lidt ekstra opmærksomhed er jo helt igennem skønt. Billedet jeg har valgt viser Balder på hans selvvalgte arbejde når hans prinsesse er sløj.
Klik på dette link for at komme til Danmarks Dyrehelt 2016, hvor du kan stemme på Balder og over 300 andre kæledyr, der indtil videre er blevet tilmeldt konkurrencen, der afholdes af Agria Dyreforsikring.