Fortsæt til indhold

Mand efterlyst i flise-drabssag har nu meldt sig selv

Samfund
Jacob Nielsen

Den mand, som politiet tidligere mandag efterlyste i forbindelse med det fatale flisekast mod en tysk bil på Fynske Motorvej den 21. august, har nu meldt sig selv. Det oplyser Fyns Politi.
Manden er, samme morgen som dødsulykken skete, set af flere forskellige vidner i området. I videoen ser man ham slentre forbi en benzinstander på en tankstation på Odensevej.
"Kort tid efter offentliggørelsen blev jeg kontaktet af en far, der oplyste, at han havde talt med sin 15-årige søn. De kunne begge se, at det var sønnen på billederne. Vi betragter ham som et vigtigt vidne og skal nu høre, hvad han har set den pågældende nat. Der er umiddelbart ingen forbindelse til den efterlyste Volvo, som også er efterlyst i sagen," udtaler politikommissær Michael Lichtenstein fra Fyns Politi.