Fortsæt til indhold

Casa bygger nyt hovedsæde til Jyllands-Posten i Aarhus

Samfund
Arkiv

Horsens-virksomheden Casa bliver totalentreprenør på Jyllands-Postens nye hovedsæde ved Filmbyen på havnen i Aarhus, der efter planen skal stå klar i slutningen af 2019.
Byggeriet koster omkring 200 millioner kroner og bliver arbejdsplads for Jyllands-Postens cirka 300 medarbejdere, Ekstra Bladets Aarhus-redaktion og flere af Politikens Lokalavisers østjyske aviser og administration.
JP/Politikens Hus er bygherre for det nye mediehus, der forudsætter accept fra Aarhus Byråd.