Fortsæt til indhold

Somalisk bombemand bliver grundslovsforhørt i dag

Samfund
Arkiv

I lørdags tikkede der en anmeldelse om fundet af en mistænkelig genstand ind til Østjyllands Politi.
I den forbindelse fandt politiet en mindre mængde sprængstof i kælderen på Peter Fabers Vej i Aarhus Vest, som udløste flere timers evakuering på visse adresser i området. Sprængstoffet tilhørte en 24-årig mand, der havde forskanset sig i sin lejlighed på samme adresse. Her måtte politiet bruge tåregas til at tvinge den mistænkte ud af sin lejlighed.
Søndag aften var den så galt igen, da spor på Peter Fabers Vej ledte Østjyllands Politi hen på en adresse i Viby i Aarhus Syd.
I dag vil den 24-årig mand så blive grundlovsforhøret i retten i Aarhus. Det sker for dobbelt lukkede døre, hvilket betyder, at der hverken er adgang for presse eller andre nysgerrige.

Døgnet i øvrigt

Færdselsuheld
En 22-årig mand kørte i går kl. 20.48 fra Rutebilstationen ad Ny Banegårdsgade til Banegårdspladsen, hvor han ville svinge til venstre for at komme ind på korttidsparkeringen. En modsatkørende bilist blinkede til højre og skulle ind på samme parkering. Den 22-årige troede, at bilisten holdt tilbage for ham, hvorfor han svingede. Han påkørte herved en 21-årig kvindelig bilist, der skulle lige ud. Der skete ingen personskade.

Narkokørsel
En 26-årig mandlig bilist kørte i aftes kl. 17.24 ad Jyllands Alle i Aarhus C, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev anholdt og sigtet.

Narkokørsel
En 20-årig mandlig bilist kørte i aftes kl. 19.56 ad Paludan Müllers Vej i Aarhus V, selvom han påvirket af euforiserende stoffer. Han blev anholdt og sigtet.

Kørsel uden kørekort
En 41-årig mandlig bilist kørte i går kl. 17.45 ad Bispehavevej og videre ind på p-pladsen ved Lidl uagtet, at han havde administrativt havde fået inddraget førerretten.

Kørsel uden kørekort
En 21-årig mandlig bilist kørte i går kl. 19.18 ad Jens Baggesens Vej i Aarhus N, selv om han ikke havde generhvervet kørekort.