Æret være Bentes minde

"Et sidste farvel lørdag 20. oktober en stuvende fuld Kristrup Kirke til Bente Poulsen. Bente blev kun 57 år.
Bente, som jeg først lærte at kende, som en kanon kollega hos Advokat Lars Meilvang, Auning, for 10 år siden, indimellem en - sød - skrappelirap men hammer hammer dygtig. Derfor fik - og havde - Bente også et ansvar udover det selvfølgelige for en advokatsekretær. Senere blev jeg Bentes chef. Det ændrede ikke på forholdet. Bente elskede sit arbejde, - og efter Frank, børn og børnebørn, så tror jeg arbejdet kom.
Jeg kan huske Frank en gang spurgte, om Bente ikke - bare i en enkelt weekend - kunne lade være med at tage boer med hjem. Jo da. Så tog hun kun to boer med hjem i den weekend. Det var Bente i en nøddeskal. Bente var der altid når, der var brug for det.
At rejse er at leve. Det motto tror jeg Bente gjorde til sit sammen med Frank. De rejste meget. Dejlige oplevelser de der fik. Frank var god til at ringe til Bente på arbejdet, - har lige fundet en afbudsrejse. Kan du få fri? Og ja, altid.
Bente blev syg. Meget syg. Hun kom alligevel på arbejde, når hun kunne, stod til rådighed når det var nødvendigt med råd og dåd, selv da hun var indlagt og blev opereret. Jeg tror ikke Bente ønskede, at vi skulle blande os i hendes boer ha ha! Bente blev senere spurgt, om hun havde brug for at komme med i en kræftgruppe, så hun havde nogle at tale med. Svaret gjorde mig "glad", for det lød: Nej tak, min chef har også haft kræft, og vi taler om det og alt andet på arbejdet". En sorggruppe havde hverken hun eller jeg brug for. Vi havde hinanden.
Æret være Bentes minde. Du er savnet."