Ryomgård - har den en fremtid?
Forsker Jørgen Møller har kig på "Vinderlandsbyer og Taberlandsbyer” - hvor Ryomgård er placeret, giver han et bud på tirsdag aften face-to-face med byens borgere
?Ryomgård Distriksråd sætter fokus på den fremtidige udvikling af Ryomgård by tirsdag 25. oktober klokken 19 på Posthuset i Ryomgård.
Arkitekt, lektor og landsby- og småbyforsker Jørgen Møller, Ålborg Universitet, vil levere debatoplægget.
Her vil Jørgen Møller fortælle om overvejelser og erfaringer med udvikling af mindre bysamfund, og hvorfor og hvordan man kan inddrage borgerne i processen.
Kom og giv dit bidrag i den efterfølgende debat. Alle er velkomne til mødet, der er arrangeret af Ryomgård Distriktsråd og Ryomgård Erhvervsforening i samarbejde med Bogcaféen.
Entré 50 kr. inklusive kaffe og brød.