Fortsæt til indhold

Få koncertbilletter tilbage

Med kun en uge til koncerten er alle billetter inklusiv spisning udsolgt. Det er dog forsat muligt at købe billetter til selve koncerten

Samfund
Arkiv

På lørdag bliver Aarhus for én dag hele Europas Eurovision-hovedstad, når Danmarks festligste fanklub MelodiGrandPrixFans.dk inviterer Eurovision Song Concert 2016 på Radar på Godsbanen.
Allerede nu har Grand Prix-fans fra England, Sverige, Holland, Polen og Danmark købt billetter til den unikke Grand Prix-koncert, som bliver det største Grand Prix-event, fankollektivet har arrangeret.
"Vi er meget glade for den positive modtagelse Eurovision Song Concert har fået hos både danske og udenlandske fans. Især fra Sverige har interessen været stor," fortæller Johann Sørensen, formand for MelodiGrandPrixFans.dk.
Inden lørdagens koncert afholder MelodiGrandPrixFans.dk årsmøde, og her bliver det afsløret, hvem der får Mylleprisen 2016. Prisens gives til en person, som har gjort noget ekstraordinært inden for dansk Melodi Grand Prix og Eurovision. Tidligere har Emmelie de Forest, Birthe Kjær og Birthe Wilke modtaget prisen.
"I år har vi valgt en prismodtager, som i den grad har betydet meget for Melodi Grand Prix'et. Årets prismodtager er måske den person, som efter den danske pause fra 1966 til 1978 fra Eurovision har haft den største betydning for Grand Prix'et," fortæller Johann Sørensen.
Underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme gæster også årsmødet. Her vil han fortælle om planerne for Melodi Grand Prix 2017, og så håber han på, at få en masse gode råd og inspiration fra de danske fans, så Danmark er med i finalen ved Eurovision Song Contest 2017 i Ukraine.
Billetter til koncerten, hvor danske og udenlandske Eurovision-stjerner optræder, kan forsat købes via billetto.dk til 250 kroner.
dp