Paletten holder fredagscafé i Horsens
Den lokale LGBT-forening Paletten har fået efterspørgsler på socialt samvær i et åbent og mangfoldigt miljø. Derfor har formand Martin Ahrnkiel formand og ungerådgiver Frederikke Skov Bjørk taget initiativet til at afholde en fredagscafé den 28. oktober i Bogcaféen i Smedegade i Horsens.
Her vil der være hygge, musik, åbenhed og plads til alle, fortæller Martin Ahrnkiel:
"Vi har ikke noget specifikt segment som sådan. Det er klart, at vi jo er en LGBT-forening, og mange af dem, vi regner med, der kommer, er folk fra dette 'segment'. Men alle er velkomne. Missionen har hele tiden været at inddrage skævheden og forskelligheden i samfundet. Vi går ind for inklusion frem for eksklusion, som jeg plejer at sige," siger Martin.
Fredagscaféen starter klokken 16 og slutter igen omkring klokken 22
Der kan købes øl, vand, kaffe, vin og the til rimelige priser. Overskuddet fra salget går til Bogcafeens foreningskasse.