Fortsæt til indhold

Ny busrute fra Hornslet til Ebeltoft og retur skal køre fra årsskiftet

Fra 1. januar 2017 og resten af året skal borgerne køre med bus fra Hornslet til Ebeltoft, tur-retur, to gange om dagen

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

?Allerede fra årsskiftet skal den ny busrute mellem Hornslet, Mørke, Rønde, Feldballe og Ebeltoft være kørende.

Der er afsat 650.000 kroner i næste års budget til opgaven.

“Vores embedsværk er gået i gang med at kigge på, hvordan opgaven skal løses, men fra årsskiftet skal borgerne kunne tage bussen, tur-retur, mellem vest og øst i kommunen to gange om dagen,”?siger SF's Kirstine Bille.

Netop for SF? har busforbindelsen været et af partiets kardinalpunkter i budgetforhandlingerne.

“Om det bliver i regi af Midttrafik eller der kan tænkes en anden løsning, ved vi ikke endnu.”

For SF?har det været afgørende at få en rute, der kører direkte fra vest til øst og retur uden at skulle sno sig.

Ruten kører i hele 2017, før det vurderes, om den er en succes.