“Hans, er du der? - Ka’ du høre det svinger?"

“Vi er en ud af fem kommuner i Region Midtjylland, som udfylder servicerammen,” lød det ikke uden stolthed fra borgmester Claus Wistoft (V), da Syddjurs Byråd i sidste uge vedtog det kommende års kommunebudget med ja-stemmer fra 25 ud af de 27 byrådsmedlemmer.

Enhedslistens Jesper Yde Knudsen, der ellers har stemt for budgettet de to seneste år og høstet meget respekt for sin tilgang til lokalpolitik fra selv folk i den borgerlige lejr, sagde nej.
Det samme gjorde løsgænger Anette Quist Busk, som hun har gjort det til en sport at gøre i denne byrådsperiode.

Hold fast i kerneværdierne

De to sagde nej tak til, at børnehaverne i Nimtofte og Feldballe skal have en ny fremtid. Hvad enten den bliver privat (som en del af de private friskoler i de to byer) eller kommunal, men under en større børnehaves lederhat.

De sagde også nej til at lukke plejeboligcentret Ringparken i Ryomgård, selvom der er et nyt og større på vej i 2022-2024, som er minimum 20-30 boliger større end det nuværende.

Endelig holder de begge fast i, at folkeskolerne bliver ramt af en årlig besparelse på 6,72 mio. kroner, der ikke er blevet vedtaget i byrådet, men udelukkende er et kneb fra embedsmændenes side.

Jørgen Brøgger (C) og Kirstine Bille (SF) var med på en del af Jesper Yde Knudsens argumentation, mens Per Zeidler (I), formand for Udvalget for Familie og Institutioner, mente, at næstformanden i udvalget, Yde Knudsen blandede de berømte pærer og bolsjer i sin argumentation.

Hvad betyder det?

Hvad betyder det så for borgerne i Syddjurs, når en kommune udfylder sin serviceramme?

Det betyder direkte oversat, at kommunen med Budget 2017 bruger så mange penge, som kommunen må på service. Men det kan kommunen kun gøre, fordi den har indtægter nok til at finansiere de udgifter, som gør, at borgmesteren kan melde ud, at Syddjurs udfylder sin serviceramme.

Reelt er det udtryk for, at Syddjurs økonomien ikke længere er betændt som tidligere.

Illustreret ved, at politikerne endog tager 6,7 mio. kroner op fra kassen i 2017.

Det tal havde både Anette Quist Busk og Jesper Yde Knudsen gerne set havde været større.

Hvem bestemmer?

Hver sommer forhandler Kommunernes Landsforening på vegne af samtlige 98 kommuner med regeringen om rammerne for kommunernes økonomi det efterfølgende år.

De to parters dygtigste regnedrenge krydser klinger i foråret ved at smide statistik i hovedet på hinanden.
Når regnedrengene har fægtet færdig, tager politikerne over og hæver typisk glassene i juni måned.

Resultatet af forhandlingerne er økonomiaftalen/ kommuneaftalen.

Kommunerne udgør cirka halvdelen af den offentlige økonomi og har derfor alle finansministres interesse.

Et loft

I økonomiaftalen aftaler staten og kommunerne, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på service i det følgende år.

Der er altså en underliggende dagsorden om en indbyrdes solidaritet kommunerne imellem, når hver enkelt kommune kender sit serviceloft.

Hvis kommunerne under ét ikke lever op til forventningerne, kan staten straffe både individuelt og kollektivt ved at udbetale mindre i det såkaldte betingede bloktilskud til kommunerne.

Det kan godt være, at der ikke er meget Rytme Hans eller en os af sex over det tekniske i et kommunalt budget, men sådan er de kendsgerninger, som ligger bag Budget 2017, og som Lokalavisen lover at rulle ud i populære 'bobler' i de kommende udgaver for at lette forståelsen for læserne.