"Hej politi - der står tre grise i min have"
Rune Weitling
Politiet i varde fik mandag klokken 13.47 et anderledes opkald.
En beboer på Billumgårdevej i Billum ved Varde ringede således til ordensmagten med en melding om, at der stod tre sortbrune grise ude i haven.
De tre grise var øremærket, hvorved at politiet nemt kunne finde ejeren, som fik hentet sine grisebasser og bragt dem hjem. Om anmelder fik en flæskesteg i findeløn, melder historien intet om...