Donald Trump og Syddjurs
???"Måske er det svært at øje sammenhængen mellem vinderen af det amerikanske præsidentvalg Donald Trump og hverdagen i Syddjurs Kommune.
Men der er en sammenhæng, som der er mellem Donald Trump og andre danske kommuner.
Vi så det også tydeligt demonstreret ved sidste folketingsvalg i juni 2015, hvor forskellene mellem de økonomiske vækstområder i og omkring de store byer kom tydeligt til udtryk i stemmeafgivningen.
På de sociale medier har repræsentanter for den såkaldt kreative klasse naturligvis været ude at udtrykke foragt for den kommende amerikanske præsident og truet med at flytte til månen eller andre steder i universet.
Spelt-publikummet føler sig altid hævet og anklager modparten for at give svinehunden frit løb.
Der er virkeligheden, og så er den virkelige virkelighed, som min gamle lærer, økonomiprofessor Søren Gammelgaard, ofte sagde det...
Det gik op for verden den nat i sidste uge, da valgresultatet var en kendsgerning.
Ekstrabladets Mads Kastrup sagde det meget præcist: (...) 'Er det dette farvel til verden, som vi kender den?'
Lad mig komme med endnu et simpelt svar: Nej, det ligner derimod straffen for, at vi bildte os selv og hinanden ind at kende verden.”
Om et år skal der være valg i Syddjurs og her dukker der ikke lige pludselig en type som Donald Trump op fra disen, men valget kan udmærket komme til at afspejle det skred, der er sket i befolkningen udtrykt ved de nye partier på begge fløje.
Til venstre Alternativet, der har meldt sin ankomst i Syddjurs, og som afviser den eksisterende nationaløkonomiske tænkning totalt.
Alternativet bliver en stemmemæssig konkurrent til både Enhedslisten, SF?og Det Radikale Venstre.
Til højre Nye Borgerlige, som skal hente sine vælgere hos de øvrige borgerlige partier, især Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre.
Dansk Samling når sandsynligvis ikke at opstille, men de to andre nye repræsenterer tendenser og holdninger i vælgerbefolkningen som ligger milevidt fra hinanden.
Hvor stor succes, de får hos vælgerne, afhænger helt og holdent af de gamle partiers gøren og laden og forståelse for at kunne mønstre en kommune, hvor markedstænkningen ikke er det styrende redskab for udviklingen.
De mindre samfund vil slå igen, hvis de føler sig ekskluderet af fællesskabet."