Fortsæt til indhold

INGO i Skanderborg får ny bilvask

Samfund
Arkiv

En ren bil kan være afgørende for trafiksikkerheden om vinteren. INGO har udvidet med bilvask til lavpris, og vaskehallen hos INGO på Møllegade har samtidig fået nyt design og nye børster, der er særligt skånsomme mod bilen
Det kan være en både kold og kedelig fornøjelse at stå hjemme i indkørslen og vaske bilen med vandslange, børste og spandevis af sæbevand. Men det er faktisk også en langt bedre idé for båden bilen og miljøet, når du i stedet kører den i vaskehal. INGO har for nylig introduceret CARWASH på 38 stationer, og tanken på Møllegadeer en af dem.
”Det skal ikke kun være nemt og billigt at tanke benzin og diesel hos INGO. Det skal det også være at få bilen vasket. Vi har derfor introduceret CARWASH på 38 af vores stationer. Konceptet er fire vaskeprogrammer til lav pris. Vaskehallerne lever op til de bedste standarder og vasker bilen skånsomt og effektivt,” siger forretningsansvarlig hos INGO Christel Nettelvik i en pressemeddelelse.
Børsterne i vaskehallen på Møllegadeog på de fleste af INGOs 37 øvrige vaskehaller er skiftet til de særlige SofTec børster, som det tyske ADAC med mere end 15 millioner medlemmer har kåret til de bedste børster, når det gælder vaskehaller. Børsterne er udviklet, så de er skånsomme over for bilen og samtidig sikrer en effektiv vask hver gang.

Vigtigt med bilvask i vintertiden

Særligt i den mørke vintertid er det i følge Christel Nettelvik vigtigt, at være opmærksom på om bilen er ren. Ifølge Energi- og Olieforum ses en snavset bil, der kører med 80 kilometer i timen, fire sekunder senere end en nypudset. I praksis svarer det til 90-100 meter på kørebanen.
“En snavset bil kan nærmeste camouflere bilen. Rengjorte biler reflekterer derimod lyset og ses meget bedre i vinterhalvåret. Selv få sekunder kan afgøre, om der sker et uheld eller ej,” siger Christel Nettelvik, der opfordrer bilisterne til at holde et dagligt øje med bilen om vinteren.
”Tjek udsynet på forrude, bagrude, spejle og dagligt og sørg for, at lygterne er rene og uden smudsfilm. Det samme gælder for reflekser og nummerpladebelysning. Er hele bilen mat af snavs, så kør den en tur gennem vaskehallen. Så får du også fjernet salt fra bilen med vores bilvask, der er tilpasset efter sæsonen,” siger Christel Nettelvik.
-bo