Bilist mødte vejarbejde: "Nu kører vi i ring syd for Hammel ..."
Rute 451 Skanderborgvej er spærret tirsdag ved Tovstrup Mark
"Nu har vi været i Låsby to gange og i Tovstrup Mark to gange. Omkørselsskiltene sender os i ring."
Sådan lød et opkald til FavrskovPosten tirsdag eftermiddag fra Inger Nickelsen, der forsøger at komme forbi et vejarbejde på Skanderborgvej mellem Farre og Låsby. Hun skal hjem til Hammel.
Der er lidt forvirring på rute 451.
Vejarbejde er nødvendigt og skaber indimellem lidt udfordringer for trafikanterne. En enkelt røg tirsdag formiddag helt ned i grøften af frygt for de travle vejfolk og deres store maskiner på rute 451 nær Tovstrup Mark.
Da et stort hold asfaltlæggere tirsdag spærrede Skanderborgvej mellem Farre og Låsby syd for Hammel sad flere bilister og kløede sig i håret, for skiltningen var lidt ejendommelig.
Kig med i billederne, som fortæller resten af historien.