Fortsæt til indhold

Disse 18 foreninger får del i anlægsmillioner

Der skal bygges og renoveres ridebaner, spejderhytte, jollehus og meget andet for de knap fem millioner kroner

Samfund
Arkiv

En lang række ønsker går nu i opfyldelse hos de foreninger, som er blevet indstillet til støtte fra Anlægspuljen.
På ønskesedlen har foreningerne listet alt fra elektroniske skydeskiver, udendørs ridebane, grovkøkken og til lys på tennisbaner, opbrydning af asfalt og isolering af medborgerhus.
Godt fem millioner kroner fra anlægspuljen skulle fordeles, og det er de nu blevet. Nederst i artiklen kan du se fordelingen.
"Jeg er glad for, at kommunens foreningsliv favner så bredt, og at vi kan yde støtte til så mange nye projekter. Sunde fællesskaber er vigtige, og med nye anlæg for knap fem millioner kroner får foreningslivet mulighed for at renovere, bygge og udvide til gavn for borgerne i hele kommunen," siger Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand for Kultur og Borgerservice, i en pressemeddelelse.

18 foreninger er blevet tildelt midler. Modtageren af den største pose penge er Kolt Hasselager IF, der får 1.125.000 kroner til om- og tilbygning af KHIF Fitness for at skabe mulighed for at etablere klublokaler i den tidligere spejderhytte.

Pengene i anlægspuljen er fordelet i samråd med Idrætssamvirket og Århus Ungdommens Fællesråd.
- Skydebaneforeningen Vestereng, 36.125 kr. til udskiftning af to skydeskiver
- Skytteklubben DSB/ASF, 264.159 kr. til udgifter ifm. flytning til nye lokaler
- Risskov Roklub, 65.908 kr. til udskiftning af vinduer og porte i klubhus
- Egå Sejlkub, 333.506 kr. til renovering af jollehus i Egå Sejlklub
- Årslevgårdens Rideforening, 97.519 kr. til ny barriere i ridehallen
- Vejlby-Risskov Våbenbroderforening og Skyttelaug, 68.988 kr. til elektroniske skydebaner
- Aarhus 1900 Tennis, 54.793 kr. til udskiftning og opgradering af lysanlæg
- Stavtrup IF Tennis, 135.000 kr. til etablering af kunstgræsbane
- Sabro Rideklub, 95.650 kr. til renovering af udendørs dressurbane
- Skåde Rideklub, 835.625 kr. til etablering af nyt underlag på udendørs ridebane
- DDS Risskov Piger, 312.500 kr. til renovering af spejderhytte
- De Grønne Pigespejdere Hasle-Møllevang, 107.651 kr. til anlæg
- Aarhus 1900 Tennis, 145.914 kr. til etablering af lysanlæg
- Aarhus Lawn Tennis Selskab, 144.461 kr. til renovering af klubhus
- Kolt Hasselager IF, 1.125.000 kr. til om- og tilbygning af klubhus
- FDF Aarhus, 50.063 kr. til opbrydning af asfalt og ny gårdbelægning
- Solbjerg Fritidscenter, 42.210 kr. til isolering af Solbjerg Medborgerhus
- BTK Viby, 472.500 kr. til udvidelse af trænings- og omklædningsfaciliteter
dp