En udkantsfortælling fra det nære
På foranledning af Adresseavisen giver sognepræst Jørgen Gleerup den lokale forfatter Knud Simonsens seneste roman, Tilstandsrapport, et par ord med på vejen
Nogle af stjernestunderne i min skoletid var, når vi i de ældste klasser en gang i mellem kunne overtale vores historielærer til at lade undervisningen i kongerækken ligge, og han i stedet for på uforlignelig vis læste op af nogle af forfatteren Finn Søeborgs værker fra 1950'erne. Det var mest noveller, der stod på programmet. Men disse oplæsninger gav appetit på mere fra samme forfatters hånd, og jeg har ofte siddet og leet højt, når jeg har læst eller genlæst Søeborgs romaner med titler som: 'Her går der godt', 'Bare det løber rundt' og 'Vi har det jo dejligt'. Med en spids, satirisk og humoristisk pen havde Finn Søeborg en helt særlig og sjælden evne til at beskrive små og store menneskers kampe, sejre og nederlag i konfrontationen med en ofte tvivlsom samfundsudvikling. Jeg er glad for at have Finn Søeborg bøger stående i bogreolen, og jeg nyder fortsat at læse dem.
Nu ved jeg vel, at en sammenligning af forskellige forfatteres værker næppe er rimelig. Men når jeg i en omtale af forfatteren Knud Simonsens nyeste roman Tilstandsrapport alligevel vælger at tage afsæt i ovennævnte læseoplevelser med Finn Søeborgs bøger, så skyldes det dette ene: At læsningen af Knud Simonsens bog har åbnet mine sanser for det samme satiriske og humoristiske univers, som jeg kender fra Søeborg.
Knud Simonsen beskriver i sin roman livet i Dragsø, en lille by på Djursland. I byens og egnens største virksomhed A/S Scancraft er der sket store omvæltninger. Der er kommet nye og yngre kræfter til, og det har kastet firmaets mangeårige regnskabschef H. H. Hvidholt ud i arbejdsløshed. Lediggangen er svær at tumle for Hvidholt, og det lokale jobcenter gør ikke dagligdagen nemmere. Han har store økonomiske problemer og heller intet videre held i sine kontakter med det modsatte køn.
Den tidligere regnskabschef vender ofte sin triste virkelighed og alle problemerne med vennerne Carl og Storm. Førstnævnte ejer byens campingplads og sidstnævnte er redaktør på den lokale Venstre-avis. Grovfilen er ofte langt fremme, når de tre venner mødes i campingpladsens baglokale og kommenterer livet og udviklingen i Dragsø og omegn, og det hele skylles oftest ned med et passende antal pilsnere.
Der er nok at snakke om. Erhvervschefens tvivlsomme meritter, den smarte og veltalende direktør Lübeck fra skattelyet i Schweiz, som er kommet til egnen og har fremlagt store planer om skabelsen af et nyt feriecenter, Lübeck Golf Resort A/S, i en grusgrav og byrådsmedlemmerne, som fattes både evner og vilje til at føre en anstændig politik og gerne vender det blinde øje til, hvis der er udsigt til nye arbejdspladser i denne del af udkanten.
Fast arbejde har Dragsø-pigerne, som byder på erotiske oplevelser til faste og aftalte priser. De har god gang i forretningen og behøver ikke jobcentrets hjælp. På samme vis har den unge mand Brian en rimelig succes med sit nystartede firma Mikkelsens Muldvarpeservice A/S, som ikke er registreret i Erhvervs-og Selskabsstyrelsen.
Til bogens persongalleri hører også vagabonden Kaj og maskinfører Peter-Ole, der pludselig bliver arving til en anseelig formue. Mennesker, som på hver deres måde bliver påvirket af udviklingen eller afviklingen i Dragsø.
En uventet ændring sker, da der pludselig dukker et lig op i byens grusgrav, og fortællingen får et anstrøg af at udvikle sig til en kriminalroman.
Knud Simonsens udkantshistorie er, som det også fremgår af forlagets præsentation af bogen en ”opdateret afspejling af den danske folkesjæl – på godt og måske især på lidt mindre godt”.
Efter endt læsning sidder man netop tilbage med den følelse.
Romanen er en utrolig fornem og til tider næsten ætsende beskrivelse af menneskers liv i med- og modgang, om kampe, sejre og nederlag, hvor halve sandheder og hele løgne hører til dagens uorden. Forfatteren har måske hentet inspiration fra et og andet i den nære virkelighed. Det er op til læseren at lave egne sammenligninger.
Jeg har både sukket og leet under læsningen. Det er satire og humor på et højt plan, en bog, man ikke kun læser én gang!