Juletræstænding i Rønde er på lørdag 26. november
Af Erland Rasmussen
Juletræstændingen i Rønde foregår lørdag 26. november klokken 10 foran Egegård og ikke fredag 25. november, som det fejlagtigt fremgik af foromtalen i ugens Adresseavisen. Vi beklager fejlen.
Men resten af historien er god nok: Der er lagt op til endnu en festlig start på julen med juletræstænding, julesysler i og ved Egegård, juletale og korsang, ligesom Rosenholm Tamburkorps spiller julen ind med et optog på hovedgaden som en festlig optakt.
Egegård er rammen om julesysler fra Rønde Y's Men's Club, der står for boderne, hvor der bliver mulighed for at købe diverse håndarbejde, lidt lækkert til kaffen, juledekorationer, lys, pynt med videre. Og overskuddet herfra går til et velgørende formål.