Lejer bliver sendt på gaden efter fund af sprængstoffer
Lejeren nægter at have noget med fundet af sprængstoffer på Peter fabers Vej at gøre
Boligforeningen på Peter Fabers Vej tager konsekvensen af fundet af sprængstoffer i et kælderrum og smider lejeren - af det pågældende kælderrum - ud. Og det er selv om lejeren afviser, at han ikke har noget med bombesagen at gøre. Ligesom han afviser at have kendskab til den 24-årig mand, der er fængslet for mistanken.
"Det er jo egentligt at dømme mig for at have noget med det at gøre. Og det har jeg ikke," siger Kristian Miletic til DR Østjylland.
For to uger siden blev, der fundet sprængstoffer i et kælderrum, som tilhører Kristian Miletics lejlighed, der ligger i stueetagen på Peter Fabers vej 37.
Ude at gå tur med sin hund
Men lejeren var egentligt slet ikke hjemme, da aktionen fandt sted. Han var ude at lufte sin hund, som han ikke må have i lejligheden, hvorfor han bor i sit kolonihavehus i hele sommerperioden.
Og ifølge ham selv, så kender han slet ikke den 24-årig mistænkte.
Han havde lånt lejligheden ud til en ven, som havde ladet andre bruge den. Det koster ham nu. For boligforeningen har givet ham 10 dage til at være ude af lejligheden på Peter Fabers Vej 37.
"Det er urimeligt," siger Kristian Miletic til DR Østjylland og tilføjer:
"Jeg er ikke sigtet eller noget som helst. Jeg har intet med sagen at gøre."