Fortsæt til indhold

Voksen dame på tårnhøje stænger ankommet til Grenaa

Borerig fra Mærsk Drilling står nu på sine 205 meter høje ben i Grenaa Havn

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Boreriggen ?Mærsk Inspirer ankom lørdag til Grenaa. Damen står nu på sine 205 meter høje ben og fylder op i Grenaa Havn.

Kæmpen på 24500 bruttotons hilser Henrik Carstensen, administrerende direktør i Grenaa Havn A/S, velkommen:

“Det er et skønt syn, for i havnens nye strategi har vi netop fokus på at udvikle os indenfor området vedligeholdelse og forberedelse af borerigge. Mærsk Drilling har valgt Grenaa Havn, og det ser jeg som et stort skulderklap, der kan bane vejen for nye ordrer.”

De kommende måneder skal damen fra Mærsk Drilling gennemgå et vedligeholdelsesarbejde i Grenaa Havn.
Arbejdet består primært i at rense og rustbeskytte boreriggens olieproduktionsanlæg, og det er offshore-virksomheden Safe Ocean Service fra Hirtshals, der hovedentreprenør på vedligeholdelsesarbejdet.

Lover arbejdspladser

Havnedirektør Henrik Carstensen lover, at arbejdet med Mærsk Inspirer og de borerigge, der følger i kølvandet på den, vil skabe arbejdspladser i lokalområdet:

“Ikke kun i kommunens mange virksomheder med offshore-ekspertise men også for eksempel i hotellerne i området. Det glæder mig hver gang, vi kan bidrage til, at der skabes nye jobs i kommunen.”