Fortsæt til indhold

Nu åbnes motorvejsrampe ved Vrold

Samfund
Arkiv

Arbejdet med de nye sydvendte tilkørselsrampe til motorvejen ved tilslutningsanlæg 53 på Østjyske Motorvej ud for Vrold ved Skanderborg er gået efter planen, og den ene af ramperne er nu næsten klar til at åbnes for trafik, skriver vejdirektoratet mandag morgen i en pressemeddelelse.

Arbejdet blev påbegyndt primo maj 2016 og er nu så fremskredent, at entreprenøren Gustav Christensen nu melder klar til at åbne for den ene nye sydvendte tilkørselsrampe til motorvejen senest 21. december 2016, men måske endda tidligere, afhængig af vejret.
Herefter påbegynder entreprenøren arbejdet med den anden sydvendte tilkørselsrampe, som åbnes i løbet af 2017. Det samlede arbejde forventes afsluttet hen over sommeren 2017.

For Skanderborg Kommune er det et gammelt ønske, der nu går i opfyldelse. Ramperne gør det lettere at komme på motorvejen fra erhvervsområder i den sydlige del af byen og reducere samtidig uvedkommende trafik gennem midtbyen i Skanderborg.