Fortsæt til indhold

Nu er han sigtet for flere forhold efter ransagning

Manden er blandt andet sigtet for to indbrud i Hvilsager

Samfund
Arkiv

En 26-årig mand bliver onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers sigtet for i alt ni forhold omhandlende tyveri, indbrud og overtrædelse af færdselsloven.
Manden blev tirsdag formiddag anholdt på sin adresse i Randers, efter retten havde afgivet tilladelse til, at hans hjem kunne ransages.
Ifølge Østjyllands Politi har man i længere tid haft den 26-årige i søgelyset, og senest havde ordensmagten ham mistænkt for at stå bag to indbrud i Hvilsager nær Mørke den 9. og 10. november.
Under ransagningen af den 26-åriges adresse fandt politiet flere ting, som menes at stamme fra det ene indbrud. Derudover fandt man et sæt nummerplader, som han er sigtet for at have stjålet i maj fra en bil parkeret i Tilst ved Aarhus.
dp