Vi ønsker rent badevand og ikke mindst et Levende Hav

"Med næsten 3000 underskrifter og et fyldt Kulturministerium konstaterer vi med tilfredshed, at det er lykkedes at skabe opmærksomhed om de planlagte havbrug. Som arrangører kunne vi ikke have ønsket os mere opbakning.
Læs også: Borgermøde: Høje bølger om havbrug på Djursland
Syddjurs: Kommunen kritisk over for planer om havbrug
At både borgmesteren og de øvrige byrådsmedlemmer fra Syddjurs valgte at møde op, selv efter et langt byrådsmøde, viser, at der er stillet skarpt på den potentielle trussel, de planlagte havbrug udgør for turismen og havmiljøet. Både Norddjurs- og Syddjurs Kommune har afgivet høringssvar. Mads Nikolajsen fra SF i Norddjurs deltog i mødet og fortalte, at man i Norddjurs er bekymret for at placeringen ved Anholt vil genere anden sejlads. Norddjurs har endnu ikke forholdt sig til truslen mod turisme og badevandskvalitet på grund af forurening. Her afventer man i første omgang de miljøundersøgelser, som skal følge efter en evt. placeringsgodkendelse.

Med turisme som hovederhverv er det dog et enigt og samlet byråd i Syddjurs, som står bag et skarpt høringssvar. Det vejer forhåbentligt tungt, når Miljøstyrelsen skal afgøre ansøgningerne om placering fra de to havbrugsejere fra Horsensegnen. DN i både Nord- og Syddjurs har ligeledes bidraget med svar, som hovedafdelingen har sendt videre til Naturerhverstyrelsen, og endnu en høringsberettiget part, nemlig Danmarks Sportsfiskerforbund var repræsenteret ved borgermødet.

For alle gælder, at man er meget kritiske overfor havbrugs generelle konsekvenser for det marine miljø, og i særdeleshed overfor placeringerne. Et fælles ankepunkt er, at man har haft så travlt med at komme i gang med at anlægge havbrugene, at man end ikke har kunnet afvente en nedsat arbejdsgruppes forslag til egnede lokaliteter. Et forhold som selv branchens øverste, direktør Brian Thomsen fra dansk akvakultur, erkendte på mødet. Der var også deltagelse fra Miljøstyrelsens øverste ansvarlige på havbrugsområdet, Juliane Albjerg, som havde taget hele vejen fra hovedstaden for at lytte med ved mødet.

Vi sætter naturligvis pris på at både branche og myndighed mødte op. I særdeleshed glæder vi os over, at så mange engagerede og kompetente fagfolk delte ud af deres viden og satte fakta bag. Over en bred kam blev der stillet spørgsmålstegn ved det ”miljømæssige råderum” på de samlede 800 ton kvælstof, som regeringen pludseligt fik tryllet frem til akvakultursektoren, og dermed til de planlagte havbrug.

Som biolog Lillian Pérard Kloster fra Syddjurs Spildevand tørt konstaterede, er det ganske svært at forklare, endsige forstå, at der bruges millioner på at fjerne fosfor og kvælstof fra landsiden for netop at reducere udledningen til Kattegat, hvis man samtidig tillader to små virksomheder at udlede uhæmmet og direkte i kyst og badevand.

Både professor Stiig Markager og miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund redegjorde for konsekvenser for fisk og øvrigt havmiljø i form af iltsvind og aflejringer på grund af slam og næringsstoffer. En anden kendt og alvorlig følge af havbrug er en eksplosion af havlus.

Mange års arbejde med at forbedre forholdene for lakse og ørredstammer i Danmark risikerer dermed at blive tabt. Et tab som naturligvis også betyder tabte turismeindtægter fra sportsfiskere, som i årevis har været tiltrukket netop af de østvendte kyster på Djursland. Det er vel at mærke ikke småpenge sportsfiskeriet bidrager med.

At de blå flag ved vores badestrande med sandsynlighed vil forsvinde, hvis havbrugene bliver en realitet, slog også formand for foreningen Levende Hav, Knud Andersen fast. Med mange års erfaring som erhvervsfisker har han et stort kendskab til strøm og bundforhold i de berørte områder.

Få kender til problematikker omkring havbrug som Anders Grosen fra Endelavegruppen. Ikke mindst pga deres store og vedvarende arbejde afslog Natur- og Miljøklagenævnet ansøgninger om anlæggelser og udvidelser af havbrug ved Endelave. Men Anders Grosen slog fast, at den mest sandsynlige hjælp er at finde i international lovgivning som Helcom-konventionen og EU's-vandrammedirektiv.

Bo Skaarup indledte mødet med et natur- og kulturhistorisk perspektiv på Djurslands kyster. Her gjorde han det klart, at vi i dag befinder os i en tid, hvor vi skal træffe bevidste valg. Vi kan ikke både huse de planlagte havbrug og bevare og udbygge kystturismen og vores rekreative områder.

Der har tidligere været røster fremme om at skabe en Maritim Nationalpark i Kattegat, dem i stemmer vi gerne. Området ud for Djurslands kyster er oplagte til formålet, og understøtter planerne om at satse på kystturismen.
Vi ønsker rent badevand og ikke mindst et Levende Hav."