Fortsæt til indhold

Aarhusianer er nomineret til Bestsellers Olympiske Håb

Badmintonspilleren og aarhusianeren Anders Antonsen er med i opløbet om at vinde Bestsellers Olympiske Håb

Samfund
Arkiv

Til januar indlemmer BESTSELLER endnu en atlet i rækken af talentfulde unge og lovende atleter, der har vundet prisen BESTSELLERs Olympiske Håb.
Det er ottende gang, at Bestseller uddeler prisen, som en del af det olympiske samarbejde mellem Dansk Idrætsforbund og Team Danmark, skriver modevirksomheden i en pressemeddelelse.
Her har 19-årige Anders Antonsen fra Aarhus Badminton Klub en chance for at løbe med titlen som Bestsellers Olympiske Håb. Udover den ærefulde titel, så følger der også 100.000 kroner med - inklusiv et tøjsponsorat på 25.000 kroner.
Støtten skal hjælpe vinderen på vejen mod at opfylde hans eller hendes olympiske drømme.
Vinderen bliver præsenteret ved den årlige sportsgalla 'Sport 2016' i Messecenter Herning 7. januar 2017. Showet vises live på DR1.