“Congo-Kris” løfter sløret for familiechok

I en alder af 32 år fik tolderen Helge Kristensen under et ægteskabeligt opgør kastet en ubehagelig sandhed i ansigtet: Den mand, som han hele sit liv havde betragtet som sin far, var slet ikke hans far.

”Det var noget af en ”dukkert”, jeg her var blevet præsenteret for. Jeg var altså et uægte barn, en såkaldt bastard, horeunge, nogle af de betegnelser Inger (Helge Kristensens daværende kone, red.) tillod sig, da udbruddene var på sit højeste.”

Lokalt velkendt

Det skriver Helge ”Congo-Kris” Kristensen i sin erindringsbog ”Congo-Kris” I cho­kerende afsløring, som udkom tidligere på året, men som stadig kan nå at blive indkøbt som julegave til de mange mennesker, som har stiftet bekendtskab med den lokalt velkendte, karismatiske eventyrer, som ikke mindst i sine år som navnejournalist var her og der og alle vegne i det østjyske, når der skulle fortælles om guldbryllupper og runde fødselsdag eller skrives nekrologer og mindeord.

En vidtløftig eventyrer

Den i dag 88-årige ”Congo-Kris” har stadig en flydende pen og en knivskarp hukommelse, og han lover i udgangen af sin erindringsbog at fortsætte sine skriverier - nu med fokus på de vilde oplevelser, han som FN-tolder havde i Congo i begyndelsen af 60'erne – og som gav ham det kendte tilnavn ”Congo-Kris”.

Den familiemæssige bombe er da også det absolutte klimaks i bogen og har med ”Congo-Kris” I chokerende afsløring også givet titlen til erindringsbogen.

Men helt imod sædvanlig journalistisk skik gemmer ”Congo-Kris” disse breaking news til allersidst i bogen, som er bygget kronologisk op omkring hans opvækst, ungdom og siden voksenliv fra fødslen i de fattige og ydmyge rammer i landarbejderhjemmet i Bøjen på Djursland.

Frem til den chokerende afsløring af sammenhænget om sit fædrende ophav troede ”Congo-Kris”, at han var den førstefødte af Henry og Sigrids fire børn, og han ærede og havde stor respekt for Henry, som døde i 1953 kort tid før sin 50 års fødselsdag.

Men hans biologiske far viste sig at være en hel anden, en karl på en gård i Rygårde, hvor Sigrid tjente, og ”Congo-Kris” finder og opsøger denne mand i Ulstrup og når at få et fint forhold til ham.

Stor appetit på livet

Men før læseren når frem til denne afsløring følger man ”Congo-Kris” gennem hans unge år, hvor han viser sig som en ung mand med en umådelig appetit på livet og en nysgerrighed, som drev ham bort fra det hårde slid i mellemkrigstidens landsbrugssamfund. ”En vidtløftig eventyrer”, som hans eks-svigerfar Michael Andreasen, som en overgang ejede herregården Sorvad ved Gjesing, kaldte ham.

Man får i bogen kastet lys over, hvor hårdt det var at være ung i landbruget i 30'erne og 40'erne, og hvorfor en oplevelseslysten ung mand som ”Congo-Kris” bare skulle af sted.

Lærer fransk og engelsk

Som en anden TinTin-figur kaster den unge ”Congo-Kris” sig ud i det ene eventyr efter det andet fra skovarbejder til Sverige til ”ørkenrotte” i den britiske hær i blandt andet Indien efter 2. Verdenskrig. Her lærte han engelsk, og efter at han senere rejste til Frankrig på en kloster-kostskole for at komme tæt på en fransk romance, mestrede han også det franske sprog. At han kunne de to sprog var usædvanligt og blev senere kompetencer, som hjalp ham til stillingen som FN-tolder i Congo.

Hjem til landbruget skulle han under ingen omstændigheder, og henover den danske hær og en militærpolitiuddannelse endte han i en varig stilling inden for Toldvæsenet, hvor han havde fast base i Fredericia og skulle tolddeklarere skibe i Fredericia Havn.

Samtidig med at han var tolder startede han som lokalredaktør for Århus Stiftstidende i Hornslet, og han blev fuldtidsjournalist fra 1990. Han havde leveret sports- og navnestof siden 1965 og havde således mere end 40 år på bagen som skriverkarl, da han stoppede i 2009.

Men skrivelysten og –talentet er stadig intakt, og med erindringsbogen ”Congo-Kris” I chokerende afsløring får læseren både fortællingen om Congo-Kris' opvækst og ungdomsliv og unge voksenliv med fynd og klem og samtidig en fin sædeskildring samt fortælling om erhvervs- og samfundsudviklingen – ikke mindst set fra en ung tolders næsetip, dengang der stadig blev spillet kort i toldkontoret mellem at man skulle knalde sprut- og cigaretsmuglere.