Fortsæt til indhold

Kendte danskere gav anbragte børn og unge et forskud på julen

I alt 83 børn og unge fra 11 jyske døgninstitutioner fik i fredags en forsmag på julen, da organsationen Børnehjælpsdagen den årlige julefest løb af stablen på ARos

Samfund
Arkiv

2. december afholdte organsationen Børnehjælpsdagen den årlige julefest i Aarhus for døgnanbragte børn og unge. Julefesten fandt sted på ARoS Aarhus Kunstmuseum, der traditionen tro lagde både rammer og mandskab til. I alt deltog 83 børn og unge fra 11 jyske døgninstitutioner, skriver ARoS i en pressemeddelelse.
Programmet for julefesten omfattede både en lækker frokost, rundvisning på museet, underholdning og gaveuddeling. Gaverne blev delt ud af syv kendte danskere, der også havde tid til en masse varme kram, autografer og selfies.
Formålet med Børnehjælpsdagens julefester er at give de anbragte børn og unge en unik oplevelse på en tid af året, som kan være forbundet med et stort afsavn.
Mange af børnene kommer fra splittede hjem - og i visse tilfælde har de ikke mulighed for at holde jul med deres familie. De må i stedet tilbringe julen på en døgninstitution sammen med pædagoger og andre børn, der er anbragt uden for hjemmet.

Positive følelser og læring

Julefesten på ARoS Aarhus Kunstmuseum blev afholdt for 14. år i træk - og er dermed en tilbagevendende begivenhed, som børnene og de unge ser frem til.
I løbet af de tre timer, hvor arrangementet finder sted, er de positive følelser i højsædet - kombineret med kulturel, social og personlig læring. Børnene skal føle sig særlige og specielle - på den gode måde - og de skal opleve tryghed, idet julefesterne altid er bygget om over det samme skelet. De møder andre børn i samme situation, og de har mulighed for at skabe relationer.
Samlet set skal julefesterne bidrage til, at de unge deltagere bliver styrket i forhold til deres sociale og personlige kompetencer, da det øger deres livsduelighed og generelle trivsel.
De kendte danskere, der var med til Børnehjælpsdagens julefest i Aarhus, 2016:

  • Michael Gravgaard, tidl. fodboldspiller og Børnehjælpsdagens ambassadør.
  • Julie Berthelsen, sangerinde og Børnehjælpsdagens ambassadør.
  • Andre Willaume, skuespiller og Børnehjælpsdagens ambassadør.
  • Felix Smith, tv-vært og Børnehjælpsdagens ambassadør.
  • Chris Christoffersen, professionel basketspiller.