Hæder til lokal slagtermester
René Høyer, slagtermester hos Meny Grenaa, kåret som Årets Medarbejder 2016 sammen med to kolleger
Lokale René Høyer, slagtermester hos MENY Grenaa, er sammen med to kolleger som Årets Madarbejder 2016 blandt kædens mere end 5.500 ansatte.
Med anerkendelsen som Årets Madarbejder i MENY følger en studietur til Californien med service- og oplevelseskursus hos Disney.
”Den flotte udvikling for MENY og vores evne til fortsat at tage markedsandele i et stærkt konkurrencepræget marked kan i høj grad tilskrives vores madarbejderes store indsats. Der er ganske simpelt ikke nogen i markedet, som matcher MENY på faglig kompetence, god service og stærke fødevareoplevelser. Derfor er det fuldt fortjent, at vi nu kan hylde tre af de madarbejdere, som viser vejen for kollegaerne og kunderne. Det er kendetegnende for både Heidi, Rene og Mathias, at de arbejder ekstremt professionelt og engageret, og at de hver dag kæmper for at leve og ånde for MENYs dna”, siger Jørgen Nielsen, direktør i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
Håndbold i 3. division
René Høyer har en fortid som førsteholdsspiller hos Nørre Djurs HK i håndbold i 3. division. En fighter for herren, der aldrig var bane for at gå i clinch med modstanderne i både forsvar og angreb.
Han gav og tog imod af et godt hjerte, og derfor var han i flere år et stort aktiv hos Nørre Djurs HK, hvor han i perioder var langtidsskadet. Sikkert, fordi han aldrig sparede sig selv og var dedikeret uanset opgavens sværhedsgrad.
Dyder som også kendetegner hans indsats i erhvervslivet og som nu har belønnet ham med titlen som Årets Medarbejder 2016.