Julemarked i det bette hus
?Der afholdes julemarked i Det bette hus og Kulturperronen i Auning lørdag 10 december fra 10-14. Det bette hus er en nystartet forening og ligger i den tidligere toiletbygning ved den gamle stationsbygning i Torvegade.
Huset kan med rette kalder sig Danmarks mindste kulturhus og skal, om ikke rumme en masse kulturelle arrangementer, så være centrum for disse. Nærmeste nabo er Kulturperronen, og det er dermed oplagt at lave arrangementer sammen. Første i en forhåbentlig lang række af disser, er altså julemarkedet i december.
?I kulturperronens sal vil der være julestande med alt mellem himmel og jord: Julepynt i beton, cykelslanger, glas, skind, uld, træ og meget, meget andet suppleret med tæpper, puder, Hæklerier, julepynt, juledekorationer og kirkegårdspynt. Udenfor står juletræssælgeren klar med sin “mobile skov. En del af træerne er på fod og børnene kan så “fælde” deres eget træ, uden at skulle i skoven. Apetit kommer med brændte mandler og MølleBistroen sælger gløgg og æbleskiver. Det bette hus sælger juice og kaffe.
Fra 11.30-12.30 er der gratis pebernøddebanko for alle børn, og julemanden kommer forbi fra 11-12.30, og han modtager sutter fra de mindste børn, som får en julegave i bytte