Kampen om eleverne

?"Morten Fjords meddelelse i sidste uge om, at han stopper som skoleleder på Kolind Centralskole i protest mod de økonomiske vilkår, som politikerne i Syddjurs giver skolerne, bragte af gode grunde mange sind i kog.

Det kan godt være, at en skoleleders afgang skal betragtes som en ganske almindelig personalesag, som politikere og foresatte i Syddjurs Kommune skal tage til efterretning på lige fod med, at en ledende sygeplejerske melder pas, men sådan er virkeligheden bare ikke.

Det giver dønninger i et lokalområde, når en skoleleder stopper, og da særligt på en skole som Kolind Centralskole, der har kæmpet med lederproblemer tidligere.

Morten Fjord roses fra alle sider internt på Kolind Centralskole for sine tre år i lederstolen, og det er ikke krokodilletårer, der bliver grædt i disse dage, skal vi hilse og sige.

Manden anerkendes for sin pædagogiske tilgang til det at være skoleleder og for sin synlighed blandt børnene fra tidlig morgen og til skoledagen er overstået.

Det er med andre ord et tab, som Kolind Centralskole oplever.

Det er også en sag, der kalder på historien om de gode og de onde. Sidstnævnte er udvalgte politikere og forvaltningen med skolechef Per Viggo Larsen i spidsen.

De gode er den snart forhenværende skoleleder plus de politikere, der ikke stemte for den nye økonomiske tildelingsmodel til folkeskolerne som åbenbart er hele årsagen til miseren.

Det var, indrømmet, heller ikke en særlig køn politisk proces, der førte til vedtagelsen af en ny måde at fordele penge til skolerne på.

Den var for mudret, fordi alt for mange i byrådet følte sig taget på sengen og lige pludselig også skulle til at diskutere skolestruktur midt i det hele, og så alligevel ikke.

Men selv om enkelte politikere allerede har været ude at åbne for sluserne med krav om, at borgmesteren åbner for kassebeholdningen og smider flere penge efter skolerne, så står to spørgsmål ubesvarede tilbage:

1. Hvis den nuværende prognose holder, at der forsvinder 45 skoleklasser de næste 9-10 år - hvad får det så af konsekvenser for de 10 folkeskoler, en specialskole og seks friskoler i Syddjurs? Skal nogle simpelthen dø for at andre kan overleve?

2. Skolevæsenet i Syddjurs er ikke økonomisk udsultet i forhold til sammenlignelige kommuner, siger politikerne. Har de uret?"