Fredagsbilletter til Northside er revet væk
Efter præsentationen af flere stærke navne bliver Northside-billetter solgt med historisk fart
Billetterne bliver flået væk til sommerens musikarrangement i Ådalen. Således beretter festivalen, at der er så meget skub i salget af billetter til Northside, at nu er både søndags og fredags billetter revet væk. Det skriver Northside i en pressemeddelelse.
"Vi er lige nu på grund af et virkelig stærkt program omkring tre måneder foran salget fra 2014, hvor vi meldte udsolgt i maj og havde vores hidtil bedste år. Så vi sælger helt bogstaveligt billetter som aldrig før, hvilket er fantastisk," skrives der i pressemeddelelsen.
Udover Radiohead og Frank Ocean indeholder det alsidige program også navne som millionsælgende Bastille, hiphop-sværvægterne Run The Jewels, de femdobbelte DMA-vindere Phlake, den svenske popdronning Veronica Maggio og uforlignelige Thomas Helmig - og der er meget mere på vej.
Status på billetsalget
Status på billetsalg er som følger:
- Endagsbillet til fredag: Udsolgt
- Endagsbillet til lørdag: I salg
- Endagsbillet til søndag: Udsolgt
- Partout: I salg