Fortsæt til indhold

Urd tog blæsten af festen

Samfund
Arkiv

Ulstrup IF afholdt igen i år julebal i Ulstruphallen 2. juledag.
"Efter flere år med faldende deltagerantal samt stormen Urd´s hærgen udenfor, var vi på forhånd meget spændte på hvor mange gæster, der ville komme og feste sammen med os og hinanden. Desværre oplevede vi igen i år et mærkbart fald i antallet af gæster. Heldigvis havde de fremmødte en rigtig god fest hvor både Starturn og DJ Daller virkelig gav den gas og var gode til at få folk på dansegulvet," fortæller Freddy Hansen fra Ulstrup IF.
"Selv om vi formentlig kan give Urd lidt af skylden for det faldende deltagerantal, vil vi naturligvis se, om der er noget vi kan ændre for at få vendt deltagerantallet. Selv om vi kan, se at det er en tendens med fald i antallet af gæster alle de andre steder, der er julebal bliver vi nødt til at få vendt bøtten for at det fortsat skal være sjovt at arrangere julebal. Juleballet har altid givet et godt overskud til klubkassen, og igen i år forventer vi et lille overskud."